Nyt

Tina Lykkegaard: “Mine favoritter”

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Tina Lykkegaard er uddannet holistisk hudterapeut, tidligere materialist i Matas og har taget kurser i vitaminer og mineraler, zoneterapi, akupressur og forskellige ansigtsmassageformer som f.eks. gua sha massage. Tina har en bred viden inden for den holistiske livsstil og kroppen som helhed. Derudover er Tina forfatter til bogen “Skønhed starter indefra” og flere e-bøger. Tinas hjemmeside tinalykkegaard.dk er spækket med inspirerende samt sunde opskrifter og en webshop, hvor hun sælger sine udvalgte favoritprodukter.

Skøn & sund som Tina Lykkegaard

Mit bedste beauty tip…

Må være at drikke nok væske, men ikke bare hvilken som helst væske, men vand, grøntsagsjuice eller smoothies. 70 % af huden består af vand, så det ses ganske hurtigt, hvis vi ikke får nok væske. Det handler både om huden i ansigtet og på resten af kroppen.

Når jeg skal forkæle mig selv…

Lukker og låser jeg døren til badeværelset – det er et must at kunne gøre ind imellem, efter jeg er blevet mor. Så kan jeg rigtigt forkæle mig selv med beautyprodukter, et langt bad og ikke mindst gua sha massage, som er en af mine store passioner. Jeg øver mig i at huske mig selv, for det kan være svært at prioritere sig selv i en travl hverdag.

Disse produkter kan jeg ikke leve uden…

Min lille baby, som er min ansigtsolie. Jeg har altid svoret, at jeg ikke ville udvikle produkter, fordi der findes så mange lækre på markedet, men jeg syntes, der manglede en uraffineret ansigtsolie, der ikke fedter eller tilstopper huden. En uraffineret olie er hverken varmebehandlet eller en olie, hvor man har fjernet duft og farve, og derfor bevarer man de super mange egenskaber, naturens olier har.

Jeg holder mig sund ved at…

Drikke smoothies, som også er en af mine store kæpheste, da jeg synes, det er en utrolig nem måde at få en masse grøntsager, bær og frugter indenbords. Jeg elsker at dele ud af mine mangeårige smoothie-rejse, da jeg efterhånden har en del erfaring på den front. Det gør en kæmpe forskel for min sundhed – særligt i huden, men også for fordøjelsen, og så giver det mig en god energi.

Tina Lykkegaard.

Når jeg skal slappe af…

Så nyder jeg at tage en god, mørk chokolade med ind foran fjernsynet sammen med min ansigtsolie og gua sha og se en god Netflix-serie. Hvis man ikke aner, hvad gua sha er, kan jeg varmt anbefale at google lidt rundt eller hoppe forbi mig, for det giver nogle af de bedste og mest naturlige resultater, jeg har set i de 12 år, jeg har været i beautybranchen.

 
Du kan få flere skønhedstips på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet. Du kan købe det nye nummer af GO Beauty i udvalgte COOP, 7-Eleven, kiosker og supermarkeder i hele landet eller lige her >>

Du kan også følge GO Beauty på:
FACEBOOK @gobeautydk INSTAGRAM @gobeautydk YOUTUBE GO Beauty
Share.

About Author

Comments are closed.