Mallorca: Palma – byen der kan det hele!

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

GO Beauty har besøgt fortryllende Palma de Mallorca, som byder på smuk arkitektur, velbevaret kultur, listige gallerier, fantastiske restauranter, lækre hoteller og hemmelige gårdhaver. Det er byen, der kan det hele – uanset om du er til strand, pool, gourmet eller rooftop party i de sene nattetimer.

Palma de Mallorca

GO Beauty testede 3 hoteller centralt beliggende i Palma de Mallorca. Fælles for dem er sublim beliggenhed, høj service og smukt interiør med sans for enhver detalje. F.eks. har hvert hotel dets egen duft, som du fornemmer, så snart du træder ind i rummet. Du bliver endda forkælet med en prøve på duften, så du kan tage den med hjem og forlænge dine sanselige oplevelser.

1. Can Cera Mallorcan Luxury House

Den stort set hemmelig indgang gemmer på et helt fantastisk og meget smukt hotel.

På Can Cera træder du ind i, hvad der føles som en hemmelig hule, for hotellet gemmer sig godt i den gamle bydels kringlede gader. Medmindre du ved, hvor du skal hen, ville du aldrig forestille dig, at der gemmer sig et fantastisk hotel bag den massive træport. Mystikken tiltrækker mennesker, der nysgerrigt kigger ind, når porten går op, og det kan man godt forstå, men der er kun adgang for hotellets gæster.

Oplev skønne oaser og en fornemmelse af at du bor på et palads.

Indretningen er helt unik og emmer af stedets femhundredårige historie fra dengang, der lå et palads. Du træder ind i et sanseligt univers, der forkæler øjne og næse, og lyden af rindende vand giver en øjeblikkelig følelse af ro.
Hotellet er på første sal indrettet som et hjem – et meget luksuriøst et af slagsen – hvor du kan nyde en drink i baren eller læse en bog i stuen.

1. salen er indrettet meget hjemmeligt med en stue, bar og en opholdstue.

Hotellet er adults only og helt perfekt til dig, der gerne vil bo centralt, er kulturelt interesseret og sætter pris på lækkert interiør, høj service, shakede drinks og ro.

Hotellet har kun 14 værelser, som hver især er helt specielle.

NB. Hotellet har ingen pool

>> Læs mere om hotel Can Cera <<

2. Sant Jaume Luxury Design Hotel

Velkommen til Sant Jaume… Et designhotel, der ligger i Palmas gamle bydel.

På det luksuriøse designhotel i den gamle by, træder du ind i en smuk og moderne verden med kunst på væggene, designlamper i loftet og kunst hængende ned fra taget. Du træder også ind på et hotel, der giver dig følelsen af at være hjemme, smide benene op og bestille en kold drink. Fra hotellets rooftop kan du nyde dem smukke udsigt over byen, mens du køler dig ned i den lækre pool. Børn er velkomne på hotellet.

Poolområdet ligger på hotellets rofftop med udsigt over byen.

Snyd ikke dig selv for et besøg på Cantina Panza, hotellets gourmetrestaurant drevet af de to fantastiske kokke Fernando Arellano og Javier Gardonio, som dagligt skaber en menu baseret på lokale råvarer. Bed tjeneren om anbefalinger, vi fik en kylling med fois gras, der var helt sublim.

Cantina Panza er hotellets gourmetrestaurant hvor menuen er baseret på lokale råvarer.

TIP! Skal du flotte dig, kan det virkelig anbefales at booke hotellets suite, der rummer en helt unik terrasse med udsigt over Palmas tage og katedraler.

Hotellets junior suit har egen terrasse og udsigt udover Palmas tage og katedraler.

Her kan du helt uforstyrret slænge dig i solsenge omgivet af grønne planter og tage et koldt dyp i den udendørs jacuzzi. Og så falder du i søvn med det samme, når du kryber ned i det blødeste sengetøj af egyptisk bomuld. Sov rigtig godt!

Den smukke terrasse har en stor solseng og eget boblebad med mulighed for at ligge i ro og fred.

>> Læs mere om hotel Sant Jaume <<

3. Can Alomar Urban Luxury Retreat

En smuk indgang direkte fra Passeig del Born.

Med en beliggenhed, der ikke fås mere central på Palmas berømte hovedstrøg Passeig del Born, en af byens bedste restaurant og hele to terrasser med bjergtagende udsigt, får du på Can Alomar en udsøgt oplevelse. Hotellet er adults only og perfekt til kæreste- eller venneparret, der vil forkæle sig selv og være tæt på shopping og gallerier og oplade batterierne ved poolen.

Poolen ligger på tagterrassen, hvor du også har en fantastisk udsigt.

Hotellet ligger i en arkitektonisk perle, hvor man har bevaret den oprindelige pragt og historie.

Snyd ikke dig selv for et besøg på restauranten Tokio A Lima – et fusionskøkken, hvor man ikke kan ramme en eneste kedelig ret på kortet. Start med en drink i baren på hotellets anden terrasse, nyd musikken, der kommer ud af højttalerne og læn dig tilbage, mens det søde og imødekommende personale konstant har et øje på dig. En anbefaling herfra er at prøve deres ”Shrimps fritters”!

Tokio A Lima har med deres udsøgte og lækre retter også fået FORBES anbefaling til at være en af de hotteste restauranter i Palma.

Tip: Du behøver ikke at pakke dit glattejern – det finder du på badeværelset sammen med hårtørreren.

Værelserne har et stilrent design og indretning samt udsigt over det berømte hovedstrøg Passeig del Born.

>> Læs mere om hotel Can Alomar <<

Godt at vide…

Mange rejser til den populære ø Mallorca på weekendophold, en storbyferie eller en længerevarende ferie. Du kan flyve direkte til Palma de Mallorca på under tre timer fra København lufthavn. Når du lander i lufthavnen, er der kun et kvarter i taxa til byen.

Palma har en omfattende kulturarv, med mange kirker og den iøjnefaldende gotiske Mallorca Katedral. Fra katedralen udgår der flere alléer med historiske og farverige bygninger, paladser og fremragende restauranter.

Besøg også Mallorcas mange helt vidunderlige strande. En af øens mest populære strande er El Arenal, der er kendt for sit gyldne sand og fester, som varer hele natten. Tag til Cala Mesquida på nordøstkysten, hvor der er fremragende surfingmuligheder, eller til den familievenlige Cala Comtessa på vestkysten, hvor vandet er mere roligt.

Morgenmad med havudsigt på Boutique Hotel Calatrava

Nyd en skøn morgenmadsbuffet med alt hvad hjertet begærer samtidig med en vidunderlig udsigt over Middelhavet.

Hvis du ikke har mulighed for en overnatning på det skønne Hotel Calatrava, kan du også book et bord til en skøn morgenmad på hotellets tagterrasse med udsigt til Middelhavet og havnen.
Hotellet ligger i den gamle og kun 4 minutters gang fra stranden og har elegante værelser og spa og ligger nær Parque del Mar og den gamle bymur i Palma. Absolut et besøg værd!

>> Læs mere om hotel Calatrava <<
Share.

Comments are closed.