Husk solbeskyttelse til håret

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Det er ikke kun huden, der tager skade og tørrer ud af solens stråler og varmen. Det samme sker for håret. Sådan gør du. Læs med her.

Solens skadelige påvirkning på håret

Du har formegentlig lagt mærke til at håret bliver langt mere udtørret i ferieperioder, hvor du er mere i forbindelse med sol, pool og saltvand. Håret tørrer ud helt som huden, og derfor er det også vigtigt at du beskytter og plejer håret ekstra meget i de varme sommermåneder, for at undgå udtørret hår med spaltede spidser.
Håret mister meget hurtigt sin glans og får et mere mat og og kedeligt look. Men det er der heldigvis hjælp til at gøre noget ved.

Sådan beskytter du håret mod solen:

  • Skift ud i dine hårprodukter. Som med hudpleje er hårpleje også sæsonbetonet, og om sommeren har håret brug for mere pleje og beskyttelse. Er du i tvivl om hvilke behov netop dit hår har, så spørg din frisør til råds.
  • UV beskyttelse. Vi ved alle sammen at man kan købe solcreme med UVA og UVB beskyttelse til krop og ansigt, men faktisk kan man også få mist og beskyttelse til håret. Hvad end du er til mist, olie eller cremekonsistens, findes der et plejende og beskyttende produkt til dit hår.
  • Leave in conditioner eller hårkur. Solens varme stråler sørger for at hårstrået åbner sig, hvilket er en god ting når det kommer til virkning af produktet. Slå to fluer med et smæk ved at påføre en hårkur når du solbader, beskyt håret mod solens stråler og medvirk at de plejende og beskyttende ingredienser trænger dybere ind i håret.
  • Brug en solhat. Solhatten/kasket er den mest effektive beskyttelse. Hovedbeklædning beskytter både hår, hovedbund og ikke mindst ansigtet mod solens skadelige stråler og udtørrende effekt. Har du tyndt hår eller ikke så meget af det, så er det ekstra vigtigt at bruge solbeskyttelse og solhat for ikke at blive solskoldet i hovedbunden. 

Små ændringer og gode vaner, kan gøre en kæmpe forskel for håret. Får du bleget og farvet dit hår, beskyttelse og pleje endnu mere vigtigt da håret er mere porøst og nemmere knækker og spalter i spidserne.

Share.

About Author

Comments are closed.