Sol: Hvordan, hvornår og hvor meget?

Sommeren er over os, vi glæder os alle til at få glød i huden og kulør på kroppen. Men det er også nu, vi ved, at en tur i sydens sol ikke er en gratis omgang. For meget sol kan give os rynker, pletter og i værste fald gøre os skoldede og syge. Men hvor meget skal vi beskytte os, er det virkelig en fed faktor 50, der skal til, og kan vi forberede huden på at kunne tåle lidt flere af de varme stråler?

Hvilken faktor er høj nok?

Hvilken faktor, du skal bruge, afhænger dels af din hud, dels af, hvor du befinder dig i verden.
”I Danmark er faktor 15 tilstrækkelig, når det gælder risikoen for at blive skoldet og i værste fald få hudkræft. Vi behøver ikke at smøre os ind i faktor 50 i Danmark. Men rejser du sydpå, skal du bruge en faktor 30,” siger Ida Heerfordt, læge, ph.d. og ansat ved hudafdelingen på Bispebjerg hospital.

En faktor 15 betyder, at du kan tåle 15 gange så meget sol som uden solcreme før du bliver solskoldet. Men det kræver altså, at du smører helt tykt på med solcremen. Ifølge Ida Heerfordt kræver det specifikt 2 mg pr cm2 hud, hvilket ifølge Sundhedsstyrelsen svarer til, at en voksen – for at opnå den beskyttelse, som står på flasken – skal bruge 40 ml solcreme til at dække hele kroppen, mens børn skal bruge det halve. En tommelfingerregel er en håndfuld solcreme til en krop (en barnehåndfuld til en barnekrop og en voksenhåndfuld til en voksenkrop).
”Intuitivt bruger vi alle mindre end de 2 mg pr cm2, og når vi smører solcreme i ansigtet, har vi en tendens til at overse området langs læberne, ørerne og øjnene. Det er svært at bruge rigtigt, og derfor er det optimalt at bruge solcreme som supplement til solhat og tøj. Selv om vi kan nøjes med faktor 15, så kan vi, når vi smører for lidt på, ende med en effekt som faktor 2 eller 3, når solcreme bruges forkert. Det samme gælder for faktor 30 eller faktor 50, som også kan ende helt nede i en faktor 2, hvis det smøres for tyndt på,” siger Ida Heerfordt.

Hvorfor er lys hud mere sart end mørk hud?

Når vi taler hudtype og -tone, må vi blege skandinaver leve med, at vi skal passe langt bedre på vores hud end andre med en lækker mørk hud. Og det gælder uanset om vi taler risikoen for rynker eller risikoen for cancer. Lys hud danner ikke så meget melanin som mørk hud, og melanin er pigmenten, der gør huden mørk og samtidig beskytter mod UV-stråler.
”Er man helt sorthåret og har mørk hud, går man rundt med en god faktor hele tiden. Man bliver mindre solskoldet, , og man har en minimal hudcancer risiko i modsætning til dem med lys hud. Derimod kan mørk hud sagtens få pigmentforandringer, og det kan være en anledning til at bruge solbeskyttelse,” siger Ida Heerfordt.

Hvad kan vi gøre for at undgå rynker?

Solcreme er ikke lavet for at beskytte mod rynker, men mod solskoldning. Ikke desto mindre er der ingen vej uden om solbeskyttelse, når det gælder risikoen for rynker, forklarer Erik Obitz, hudlæge og stifter af Dermocosmetic klinikkerne.
”Sol gør, at huden ældes hurtigere, fordi UV-stråler hindrer vores evne til at danne kollagen, som er hudens elastik. Selv om vi gør alt andet for at holde os godt, herunder motion, kost og cremer, nytter det intet, hvis ikke vi beskytter os mod solen. Mange gør det modsatte, fordi de vil være brune, men på lang sigt vil det give flere rynker. Solen har fordele som bl.a. D-vitamin, men taler vi rynker og pigmentering, er det bedste, vi kan gøre, at beskytte os mod solen fra marts til oktober. Fysisk beskyttelse er bedst, det vil sige solhat, tøj og parasol, og så at holde sig fra solen i de timer, hvor UV-indekset er højest.”
Men også når det gælder rynker, spiller hudtypen ind, understreger Erik Obitz.
”Folk med en hudtype 4-6, som man ser hos bl.a. indere, afrikanere og afghanere, får ikke rynker før 60-års alderen. Jo mørkere huden er, des tykkere er den, og mørk hud får ikke rynker som tynd skandinavisk hud, der mister kollagen med alderen.”
I Danmark er det tilstrækkeligt at beskytte sig med en faktor 15 også når det gælder rynker, pointerer han. Men det kræver, at man bruger tilstrækkeligt og en solcreme, der er vandfast.

Hvornår skal jeg holde mig fra solen?

Når vi taler om det kritiske tidspunkt mellem kl. 12-15 er det vigtigt at slå fast, at varme og UV ikke følges ad, fastslår Ida Heerfordt. Det kan føles meget varmt, selv om UV er på et lavt niveau.
”Mange har en fornemmelse af, at de kan mærke UV strålerne, men varme og UV følges ikke nødvendigvis ad. UV-strålerne er kritisk stærke i Danmark mellem kl. 12 og 15 fra april til september. Kl. 16 kan det føles meget varmt samtidig med, at der er meget mindre UV. Det er derfor en god ide at vælge taktisk gode tidspunkter. Ofte vil UV-indekset være under 3 efter kl. 16, hvor det ikke er nødvendigt at beskytte sig, selv om solen føles stærk,” siger hun, som anbefaler appen UV-indeks fra Kræftens Bekæmpelse, der viser UV-indekset på timebasis og giver anvisninger til hver enkelt hudtype.
”Ønsker man aldrig at blive udsat for UV-stråler, skal man altid bruge solbeskyttelse, men som udgangspunkt skal vi bruge solcreme, når UV-indekset er over 3. Følger man Kræftens Bekæmpelses solpolitik, er det ikke nødvendigt at beskytte sig, når det er under 3,” siger Ida Heerfordt.

Hvor skadeligt er blåt lys?

Blåt lys er det nye buzzword i skønhedsbranchen, og videnskaben er delt. For hvor farligt er blåt lys for vores hud og vores øjne? Og er der forskel på, om det kommer fra skærm eller sol, når vi taler blåt lys?
”Blåt lys er det samme, om det kommer fra solen eller fra en skærm. Blåt lys er ikke UV-stråler, men det er de stråler, der ligger tættest på UV. Vi får en langt højere dosis blåt lys fra solen end fra skærme, og huden kan sagtens tåle det lys, der kommer i skærme. Hvis man meget gerne vil undgå pigmentpletter, er det muligt, at man skal beskytte sig mod blåt lys fra solen, men det er ikke dokumenteret, at det blå lys skulle være skadeligt. Nogle få mennesker kan ikke tåle blåt lys, som giver dem rødme og smerter. Men det er meget få,” siger Ida Heerfordt.

Hvilken solcreme er bedst?

Solcreme kan opdeles i to typer og virker ved at bortfiltrere en del af UV-strålingen enten ved at absorbere eller reflektere strålingen. Solcreme med kemisk filter kaldes også organiske solfiltre, mens fysiske solfiltre også kaldes mineralske solfiltre.
”De fysiske solcremer lægger en hinde, så solen ikke trænger ind, mens de kemiske gør, at solen ikke laver farlige kemiske forbindelser, der giver hudkræft. Solcreme, der består af fysiske filtre, vil føles sej at smøre ud, og derfor vælger mange en kemisk solcreme, som er lettere at smøre ud og virker mere behagelig på huden. Fysiske solcremer lægger en hinde, som mange finder generende, men man undgår alt andet lige noget kemi ved at bruge en fysisk solcreme,” siger Erik Obitz.

Kan jeg preppe mig til solen?

I gamle dage hoppede vi lystigt en tur i solarium for at forberede og brune huden til en tur sydpå. Den går ikke længere, ved vi godt, men det har heller ingen effekt.
”Det kan ikke betale sig at gå i solarium for at blive brun eller gå ud at blive brun for at forberede sig til et par uger sydpå, for det er kun naturligt medfødt mørk hud, der er beskyttet mod hudkræft. Det gør mere skade end gavn at blive brun ved solbadning eller brug af solarium. Til gengæld er selvbruner noget, som giver brunhed og samtidig beskytter det aktive stof i selvbruner ved at absorbere UV-stråler. Det svarer til en faktor 2 eller deromkring, så det er ikke nok til at droppe solcremen, men det giver en god bund til hele kroppen,” siger Ida Heerfordt.

Giver solen uren hud?

Selv om betændte bumser kan synes meget pænere, når huden får lidt farve, så kommer vi altså ikke uden om, at solen alene ikke gør godt for uren hud.
”Når du er i solen, udtørres din hud, og så kompenserer kroppen ved at producere mere olie og talg, som er det, der udløser uren hud og akne. Når man bliver brun, bliver bumserne mindre tydelige, og betændte bumser bliver pænere, da UV-lys kan hæmme betændelsen, men når man kommer hjem, er straffen, at man får flere bumser,” siger Erik Obitz og forklarer, at UV-lys har en let inflammatorisk effekt.
”Derfor kan det være en mulighed at bruge noget fugt i form af aftersun for at undgå udtørring, men er cremen fed, kan det tilstoppe porerne, som igen vil give uren hud. Så det er to faktorer, der kæmper mod hinanden. Det er vanskeligt at forhindre den proces. Men solcreme giver en vis fugt, som er med til at mindske udtørring,” siger han.