Spis rynkerne væk

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Et æble om dagen holder doktoren væk, lyder et ordsprog. Det kan måske omskrives til, at en grøn diæt kan udsætte din rynkebehandling eller ansigtsløft… I hvert fald har udenlandske forskere nu bevist, at bestemte frugter og grøntsager har en virkning mod rynker. En kosmetolog herhjemme har allerede kreeret en tre dages kur i kombination med andre behandlinger.

Kur mod alderdomstegn

Der findes bare nogle morgener. Af den slags, hvor spejlet afslører alt. Alt for meget. De lettere hævede puder under øjnene er nu blevet til poser. Indkøbsposer i NETTO-størrelse. De før så forførende smilerynker er nu blevet til furer. Plovfurer. Huden over kæberne er klasket uklædeligt sammen. Med andre ord; Alderdomstegnene er blevet lige lovligt anmassende.
Gode råd er dyre. Mindst lige så dyre som rynkecremer, laserbehandling og løft. Inden du beslutter dig for at lade kirurgens kniv reducere de kedelige rynker og overflødige hud kan du forsøge at hente førstehjælp i køleskabet.
Igennem de senere år har alverdens forskere forsøgt at finde en sammenhæng mellem sunde fødevarer og sund, stram hud. Men først nu kan tyske forskere dokumentere, at bestemte grøntsager og frugter har en positiv effekt mod rynker. Deres studier viser, at en grøn diæt giver synligt færre rynker. Frie radikaler spiller nemlig en afgørende rolle for, hvordan din hud ældes – og om du får hudkræft. Men antioxidanter kan til en vis grad tøjle de lumske frie radikaler. Forskernes undersøgelse fastslår, at vegetarer har langt flere antioxidanter i kroppen end ikke-vegetarer, og det får dem til at se yngre ud. Din krop kan selv producere en del antioxidanter. Men slet ikke nok. Derfor er du nødt til at supplere din egen produktion med et tilskud af A, C, D og E-vitaminer. Så hvis det kniber for dig at få spist det bjerg af grøntsager, du burde, kan udsigten til glattere hud formentlig være en god motivation. Opskriften er enkel. Spis masser af gulerødder, peberfrugter og grønkål – og skyl det så ned med grøn the, for det er sprængfyldt med antioxidanter.
I det hele taget skal du vælge de mest farvestrålende grøntsager og frugter, for det er dem, der har størst indhold af antioxidanter. Også vindruekerne – og granatæble ekstrakt er rig på antioxidanter. Udover effekten på rynker har de også en fantastisk virkning på hele dit velbefindende. Ifølge ernæringsekspert og sygeplejerske Thorbjørg Halfstensdottir vil en grøn kur og groft brød viske flere år af din dåbsattest.

Man kan sagens være 50 år på papiret, men føle sig ti-tyve år yngre eller ældre, og se sådan ud. Hvis du giver din krop den rigtige kost at arbejde med kan du reelt spise dig yngre. Det handler om at erkende, at mad ikke bare skal stille din sult eller behage dine smagsløg. Mad er et kemisk sprog, som du kan kommunikere med kroppen med. Spiser du rigtigt og sundt vil du få en respons fra kroppen, som er helt fantastisk og meget synlig. Antioxidanter i maden har ikke kun en ydre virkning, men også en indre. For de kan holde fire radikaler nede, som ellers kan føre til hjertekar-sygdomme, grå stær, kronisk ledegigt og andre alderdoms-svækkelser.

Thorbjørg Halfsteinsdottir giver gode råd om en grøn kur på sin hjemmeside. Der kan du også teste, om du er yngre eller ældre end din dåbsattest viser. www.sundhedsrevolutionen.dk

En tre dages anti-rynkekur. Det lyder umiddelbart overskueligt. Det er kosmetolog-kæden Marias hudpleje, som har udviklet den. I kombination med hudpleje-behandlinger skal den angiveligt også kunne give dig det glatte lag. Med den dejlige bivirkning, at den også risikerer at gøre indhug i dellerne….

3-dages-kuren:

Morgenmaden:

  • ½ kop kogt, non-instant havregryn. Havremel/gryn er en stor kilde af fiber og lav-glycemiske kulhydrater.
  • En omelet af 2 æg og/eller et stykke grillet laks. Undgå røget laks pga dens høje saltindhold.
  • Cantaloupe-melon og friske bær. Cantaloupemelonen virker meget hydrerende på huden og har et højt indhold af antioxidanter. (Erstat ikke med vandmelon, da den indeholder for meget sukker).
  • 225-325 g kildevand eller filtreret vand fra hanen Husk: ingen juice, kaffe eller toastbrød. Drik kun grøn eller sort the.

Frokosten:

  • 115-175 g grillet laks, sardiner i olivenolie eller ½ kop dåselaks med frisk citronsaft. Gøn salat med romaine-salat. Dressing – nogle dråber olivenolie og friskpresset citronsaft.
  • 60 g skive af cantaloupe-melon og friske bær.
  • 225-275 g kildevand eller filtreret vand.

Snacks i løbet af dagen:

  • Æbler.
  • Skiver af kalkunbryst.
  • 3-4 stk. hasselnødder eller mandler.
  • Lidt kildevand eller filtreret vand.

Middagen:

  • Grøn salat, som beskrevet ovenfor.
  • ½ kop kogte grøntsager. (Helst fiberholdige, sukkerfatige grønne grøntsager som asparges, brocoli, spinat. Undgå søde eller stivelsesholdige grøntsager som kartofler, gulerødder, rødbeder etc).
  • Cantaloupe-melon og friske bær.
  • 225-335 g kildevand eller filtreretvand.

Snacks inden sengetid:

  • ½ pære eller grønt æble.
  • 55 g tynde skiver af kalkunbacon.
  • 3-4 stk. Hasselnødder eller mandler.
Du kan få flere skønhedstips på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet. Du kan købe det nye nummer af GO Beauty i udvalgte COOP, 7-Eleven, kiosker og supermarkeder i hele landet eller lige her >>
Du kan også følge GO Beauty på:
FACEBOOK @gobeautydk INSTAGRAM @gobeautydk YOUTUBE GO Beauty
Share.

About Author

Efterlad et svar