De 6 mest sexede former

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Kurver og former har de seneste år præget Hollywood og sparket alfelooket ud til højre. Trenden har efter flere år for alvor bidt sig fast og breder sig som ringe i vandet: Vi vil have runde lår, struttende numser og fyldige bryster – og ikke kun på tv og catwalk.

Tid til kavalergang og gyldne kurver

LÆS OM: De seks mest sexede former
LÆS OM: Mænd og kvinder har forskellige idealer
LÆS OM: Kurver gør klog og glad!

De mest sexede kvinder i verden hedder i øjeblikket Christina Hendricks og Kelly Brook. To smukke damer, som både mænd og kvinder kårer som tiden mest sexede – og to damer, der ikke er bange for at udstille deres kurver og fyldige numser.
Og hverken den rødhårede ”Mad Men” stjerne eller den britiske undertøjsmodel lægger skjul på, at de ikke ville have det anderledes – hvad kurverne angår.
”Jeg har deller og bryster, og jeg vil aldrig nogensinde ændre på det,” har 34-årige Kelly Brook med den fremtrædende bagdel ofte slået fast i både britiske og amerikanske medier. Hollywoods Golden Age, hvor figurer som Marilyn Monroe og Mae West prægede skønhedsbilledet, er tilbage, og med det følger bryster, bag, lår og hofter. Kate Moss alfelook, size 0 og et taljemål på 60 cm. er en saga blot, og trenden har efter flere år nu for alvor bidt sig fast og breder sig som ringe i vandet: Vi vil have lår, hofter, former og bryster. Både på tv, i moden og på catwalken.

Christina Hendricks bragte brysterne tilbage på tv-skærmene i rollen som den sexede sekretær Joan Harris i Mad Men. Hun fremhævede sine kurver i vintagekjoler og pencil skirts og udstillede modigt sin fyldige kavalergang.

Springet fra papirtynde modeler og fladbrystede skuespillerinde er markant og har været hjulpet på vej af dels modebranchen, dels af skønhedsbranchen. En vigtig milepæl var dengang den amerikanske topmodel Tyra Banks stillede op som forsidepige på Sports Illustrated – ti år efter og ti kilo tungere end første gang, hun prydede forsiden. Derudover har firmaer som Dove og H&M i deres reklamer været frontløbere inden for et udvidet skønhedsideal ved at bruge modeler i forskellige størrelser. Undertøjsfirmaet Victoria’s Secret har hjulpet den fyldige kavalergang på vej ved at hyre kurvede piger som Miranda Kerr, og Vogue har haft sat Kate Upton på forsiden.

Og mens tendensen ikke er ny, har den til gengæld spredt sig. Fra at starte som en Hollywood trend er accepten af fylde, former og endda deller vokset gevaldigt. Det er internetfænomenet Fatkini et stærkt eksempel på. Fænomenet, der spreder sig som en steppebrand, hylder kvinder – frodige kvinder – der tager selfies af sig selv i bikini. Fatkini er ment som et modsvar til de, der kritiserer fedme eller overvægt, og for mange af kvinderne er det første gang, de viser deres bikinikrop frem i offentligheden. Tendensen menes at være startet som et bloggerkoncept og har som formål at få butikkerne til at lancere sexede bikinier i store størrelser.

De seks mest sexede former

Et britisk studie foretaget for the Vitality Show i London, har delt landets kvinder ind i seks kropsidealer.

Butternut Squash
Kun en ud af fem kvinder har form som en butternut squash, hvilket betyder, at deres brystmål og hoftemål er det samme, mens taljen er omkring 25 cm. mindre. Eksempler på denne form er modellen Kelly Brook og ”Mad Men” stjernen Christina Hendricks.

Gulerod
Eksperterne fandt frem til, at hver fjerde britiske kvinde har form som en gulerod. Hollywood A-listere som Cameron Diaz og Nicole Kidman falder ind under denne kategori med bryst og hofter 15-20 cm. bredere end taljen.

Aubergine
Mindre end seks procent af kvinderne faldt under kategorien bredhoftede auberginer. Det bedste eksempel på en aubergine er sangerinden Adele med et brystparti, der er det smalleste sted, mens hofterne er det bredeste. Taljemålet ligger mellem de to.

Æble
18 pct. af kvinder er æbler. Sangerinderne Jennifer Hudson og Kerry Katona har typiske æbleform, hvor taljemålet er det samme som eller bredere end hofte- og brystmål, og der kun er 5-10 centimeters forskel mellem de tre.

Broccoli
Barmfagre broccoli-kvinder som bl.a. Lindsay Lohan repræsenterer seks pct. af kvinderne. Hofter og talje er omkring samme størrelse, mens brystmålet er det bredeste sted på kroppen.

Pære
23 pct. af alle kvinder er pæreformede. De har en talje, der er mindst 25 centimeter smallere end deres hofter, men hvor brystmålet ikke er så stort som omkring numsen. Berømte pærefigurer sidder på Jennifer Lopez eller “Sex and the City”’s Kristin Davis.

Mænd og kvinder har forskellige idealer

Mens mænd elsker Kelly Brook og Kim Kardashian‘s kurver, vil kvinder hellere være i besiddelse af Emma Watson’s smalle hofter. Det viser en undersøgelse, der har samlet begge køns præferencer ved at fremlægge de fysiske træk fra verdens smukkeste mennesker. Og da viser det sig, at mænd længes efter brede hofter og fyldige bryster, mens kvinder foretrækker en ultraslank drenget figur.
Den største forskel lå imidlertid i vores valg af ansigt. Kvinderne gik efter trækkene hos supermodellen Cara Delevingne, og mændene kunne bedre lide de blødere træk hos Megan Fox. Kvinder beundrer Jennifer Anistons faste bryster, mens mænd langt foretrækker Kim Kardashians fyldige barm.
Undersøgelsen viste, at kvinder er mindre optaget af alder, når det gælder attraktive kendiskroppe. Gwyneth Paltrow, en 41-årig mor til to, har ifølge kvinderne den bedste tonede krop. Og 50-årige Elle Macpherson topper listen som den perfekte krop Det interessante ved undersøgelsen er, at summen af de foretrukne træk ikke matcher det klassiske skønhedsideal af den høje, tynde teenagemodel. Derimod varierede både alder og form mere end ventet. Så skønhed er heldigvis et vidt begreb og afhænger af den, der ser.

Kurver gør klog og glad!

Ikke alene er kurvede kvinder mere sexede – de er også klogere. Det viser i hvert fald en undersøgelse fra forskere fra universiteter i Pittsburgh og Californien, som målte 16.000 kvinders kropsmål – og derefter deres intelligens. Resultatet var, at kvinder med en større afstand mellem hofte og talje fik markant bedre resultater – det samme gjorde deres børn. Konklusionen er, lyder det, at kvinder med timeglasfigur er kvikkere og tilmed har klogere børn. Det kan til dels forklares med, hævder undersøgelsen, et højere niveau af omega3 fedtsyrer på hofterne. Netop dette område har fedtet en tendens til at fylde med omega3, hvilket kan øge kvindens intellektuelle evner såvel som hendes barns under en graviditet, fordi de fede syrer er essentielle for udvikling af hjernen på et foster.
Det siges samtidig, at kvinder, der bruger en størrelse 42, ofte er både gladere og lykkeligere end de, som kan klemme sig ned i en størrelse 34. Kurvede kvinder som Kate Winslet og tv-kokken Nigella Lawson har ofte udtrykt glæde over deres frodige figur, og en undersøgelse blandt 3000 kvinder har ifølge avisen Daily Mail vist, at kvinder med en størrelse 42 følte sig gladere end kvinder med både mindre og større størrelser, hvad angik kropsfølelse, karriere og kærlighedsliv. På andenpladsen over lykkelige former kom kvinder i en størrelse 40 – herefter størrelse 36, skarpt forfulgt af en størrelse 44.
De mest ulykkelige var, ifølge undersøgelsen, de kvinder, som brugte størrelserne 48-52 og overraskende også de, som passede en størrelse 34.

Så der må være noget om snakken: En lidt frodig figur med barm, hofte og talje er det, som kvinder i dag føler sig bedst tilpas med – godt hjulpet på vej af tendensen fra Hollywood.

 
Du kan få flere skønhedstips på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet. Du kan købe det nye nummer af GO Beauty i udvalgte COOP, 7-Eleven, kiosker og supermarkeder i hele landet eller lige her >>

Du kan også følge GO Beauty på:
FACEBOOK @gobeautydk INSTAGRAM @gobeautydk YOUTUBE GO Beauty
Share.

About Author

Efterlad et svar