Irina Olsen: “Der vil altid være områder, hvor man fejler”

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Hun er blevet slutshamet, stormobbet og kaldt både bitch og bimbo, men en indædt fightervilje har lært hende aldrig at give op. I dag er Irina Olsen en af Danmarks største influencers med eget makeupbrand, tv-show og en social platform, hvor hun kæmper for at give alle kvinder en stemme. Hun er også aktuel med bogen ”Jeg rejser mig hver gang”, der lukker os ind, hvor det gør ondt.

“Min kamp er blevet større. Den er blevet større end mig”

Rollemodel vil hun helst ikke kaldes. For selv om hun kæmper for kvinders ret til at være sig selv og gør det fra en platform med en kvart million følgere, der takker hende for at forstå nøjagtigt, hvad de kæmper med, så vil hun egentlig bare vise, at hun ikke er anderledes end alle andre.

”Jeg vil meget gerne så et frø. Hvis ikke jeg kan gøre det, er der andre der kan tage over. Men rollemodel, nej. Det er et meget stort ord,” som hun siger.

Navnet er Irina Olsen: Blogger, influencer, beautyentusiast, forretningskvinde, indehaver af eget tv-show og en hel del andet.
På de sociale medier kan vi se hende være lækker, morgengrim, glam og træt. Vi kan se hende vise raffinerede beautytips eller tage pis på sig selv som ”Tatjana”. Men vi kan også se hende dele alvorlige budskaber, der piller ved det perfekthedsideal, hun så gerne vil punktere, eller hudløst ærligt fortælle om sine barske oplevelser med Metoo.

”Jeg elsker glamour og det perfekte. Men jeg har ikke lyst til at vise, at jeg ikke er, som jeg er. For det er jeg jo. Alle kan komme til at se sådan ud, og det er supervigtigt at vise det. Når jeg vågner om morgenen, hvordan får jeg så det hele til at gå op? Det er der, jeg prøver at nå at tage telefonen og tage hverdagssituationer med. Jeg prøver at vise ”the more real”, siger hun.

”Derfor kan jeg også godt lide at læse og besvare beskeder i indbakken. Mine følgere fortæller, hvad de struggler med, og på den måde kan jeg danne mig et godt billede af, hvad der foregår i deres hoved. Jeg prøver at bruge min platform på den måde, men jeg ser det ikke som et ansvar eller mig selv som rollemodel. Det, jeg gør, kan alle gøre. At fortælle noget ærligt er det, folk kan bruge til noget. Da jeg for fire år siden skrev om angst, tænkte jeg, at jeg var en af de få, der havde det. Da var det rart at føle, at man ikke var alene. Jeg ved, at uanset, hvad jeg skriver om, er der nogle, der sidder med det.”

FOTO: Henrik Adamsen/GO Beauty © 

”Jeg rejser mig hver gang”

Irina Olsen er ikke bange for at tale om det, der gør ondt. Eller endda råbe højt om det. For det er det, der bryder tabuer, og det er det, der gør en forskel. Og det er netop hvad hun vil i sin nye bog med titlen ”Jeg rejser mig hver gang”. Her tager hun os med på en rejse gennem sit 33-årige liv, hvor hun voksede op med en fighterånd uden lige, men endte med at blive hjernevasket til at tro, at hun intet var værd.

Vi kan i bogen læse om dengang, hun som tiårig blev rykket op med rode og flyttet til Danmark med sine forældre, om 15 års kamp for at blive verdens bedste skøjteløber, om at blive skammobbet på danske skøjtebaner, om at ende på krisecenter med selvmordstanker, om at blive hængt ud i pressen som en østeuropæisk realitybimbo og om at komme ud på den anden side af sin mands alkoholmisbrug. Det er en bog om at blive hånet, svinet, udskammet, mobbet, grint ad og ignoreret, men det også en bog om en indædt fighter, der fra barnsben aldrig har givet op, bidt tænderne sammen og rejst sig. Hver gang.

”Det var en terapeutisk oplevelse for mig at skrive bogen, for jeg har stået med nogle ting, jeg skulle have bearbejdet. Det har jeg fået 100 pct. Men jeg føler også, at bogen har været efterspurgt. Jeg ved, at nogle af de emner, jeg skriver om, dem er jeg ikke den eneste, der går igennem. Nogle af mine følelser i forbindelse med f.eks. reality har andre også haft. Jeg håber, at andre kan bruge det til noget, og at jeg giver dem det, de har brug for,” siger hun og tilføjer:

”Jeg manglede selv nogle at tale med, da jeg var yngre, nogle at spejle mig i. Man føler sig som en freak ved at gå rundt med det alene. Da jeg havde en goth periode som teenager fandt jeg fora og chatrums, hvor jeg følte mig hjemme. Det satte noget i gang i mig at føle mig accepteret.”

Reality og slutshaming

Første gang vi stiftede bekendtskab med Irina Babenko – som hun hed dengang -, var i realityserien ”Fristet” fra 2012. Efter mange års indadvendthed, hvor hun først som strengt disciplineret skøjtebarn i Ukraine, siden som mobbeoffer i danske skøjtehaller, var vant til at ranke ryggen og holde mund, var hun kommet til et sted i sit liv, hvor hun fik smag for showbiz.

Hun var stoppet med at skøjte som 19-årig og jagtede nu det næste spotlight, som hun selv beskriver det. I programmet blev deltagerne presset ud i ekstreme situationer, og ud over at havne i en voldsom konflikt med en anden deltager, fandt Irina sammen med en anden deltager, som hun havde sex og efterfølgende blev kæreste med. Resultatet i sladderpressen var forudsigeligt. Hun blev stemplet som den billige bimbo med det ustyrlige temperament – ”luder” kunne hun endda læse sig omtalt som. Siden deltog hun i bl.a. Divaer i Junglen, som hun med en elitesportskvindes stædighed vandt, men det negative billede i sladderpressen hang ved.

”Udadtil er det svært at slippe den opfattelse af mig, som sladderpressen har været med til at give. Jeg sidder tit med en følelse af at være usynlig, og jeg ville ønske, at jeg fik mere taletid. Når jeg i dag får spørgsmål, handler det om, hvor meget Botox jeg har fået. I gamle dage kunne jeg ikke regne den ud og stillede op og svarede velvilligt på spørgsmål. Jeg ville please folk, og følte, at jeg var nødt til at svare. nu er jeg bedre til at sige fra,” siger hun.
Et forsøg på mere – ærlig – taletid forsøgte hun nogle år senere med dokumentarserien Selvoptaget, der beskrev bagsiden ved reality-tv. Råt og hudløst viste hun, når hun gik i byen på jagt efter bekræftelse, gik hjem med mænd og i det hele taget var knækket og ulykkelig. Også denne gang var kritikerne på nakken af hende. Ynk, kaldte de det.

Men for Irina Olsen rykkede det noget, fortæller hun, for det var Selvoptaget, der startede bølgen med, at hun sagde sandheden. Det fulgte med hende over på bloggen ”Irina the Diva”, som hun havde startet umiddelbart efter oplevelserne med Fristet.

FOTO: Henrik Adamsen/GO Beauty © 

Nyt liv med Morten

I dag har hun sit helt eget tv-show. I ”The Olsens” kan vi følge livet hjemme hos Irina, hendes mand Morten (med kunstnernavnet Faustix) og Allessia (Irina og Mortens femårige datter). Vi er med, når Irina vil lege Ex on the Beach i soveværelset, når Corona epidemien truer Mortens eksistensgrundlag som musiker, når der skal holdes børnefødselsdag for hele familien og ikke mindst, når ”Hr og Fru Olsen” tager pis på hinanden for åben skærm.
Netop Morten er en af grundene til, at ingen længere kan bilde Irina ind, at hun er forkert.

”Da jeg mødte Morten, havde jeg det rigtig svært og havde indset, at jeg havde truffet mindre heldige valg, bl.a. i forhold til tv og medier. Morten og jeg hypede virkelig hinanden og kunne tale i dagevis. Vi indså, at vi kunne gøre det, vi kunne lide. Jeg gjorde alt for, at han kunne blive ved med at arbejde som musiker, og jeg fik en åbenbaring i forhold til showbiz, da jeg kendte en del til musikbranchen og kunne bruge den struktur, jeg havde fra skøjtesporten. Morten vidste intet om det at være kendt og blev SÅ sur på mine vegne. Over hvor meget man kunne angribe en person. Langsomt blev vi lidt bedre til det ene og til det andet, for vi vil bare rykke videre hver dag. Sådan er vi begge to. Jeg begyndte at forstå meget bedre, og de sidste 3-4 år har det rykket sig meget.”

Supersensitiv titanium

Supersensitiv titanium, har Irina Olsen kaldt sig selv. I mange år kunne hun ikke vise følelser, for hun ”er blevet programmeret fra sin barndom” og har som elitesportsudøver lært disciplinen at smile og tie, når det gjorde ondt. ”Jeg er enormt følsom, og det er især bogen, der har fået mig til at indse det. Jeg har tit tænkt over, om jeg er overfølsom. Jeg kan høre en historie fra en veninde eller en følger, og blive ekstremt berørt. Det er OK for mig at græde, være sur og vise alle andre de følelser, man har. Jeg har dage, hvor jeg er sindssygt glad, og dage, hvor jeg græder. Men det er også min svage side. Måden, jeg reagerer på, skal jeg nogle gange lære at pakke ind. Når jeg bliver frustreret over noget, går jeg ind i mig selv. Jeg tager et stoneface på, fordi jeg ikke ved, hvordan jeg skal reagere. Hvis jeg ikke smiler og folk ikke kender mig, kan de tænke: Shit,” siger hun.
Og når nu man er et følelsesmenneske af rang, så skal man være klar til at have et tv-hold omkring sig nærmest 24/7.

”Somme tider skal jeg huske mig selv på, at vi har sagt ja til, at nogle følger vores liv. For det er jo en forlængelse af det, jeg kan lide fra sociale medier. Folk kan lide, når det er ægte. Og alle kan være lidt skæve og på mange forskellige måder,” siger hun.

FOTO: Henrik Adamsen/GO Beauty ©

Titlen på din bog er ”Jeg rejser mig hver gang” Hvornår har du sidst måttet rejse dig?

”Det har jeg efter bogen. Da gik jeg i stykker. Jeg begyndte at tvivle på mig selv, selv om jeg var forberedt på, at det ville blive svært. Det var meget følsomt for mig at fortælle om Ukraine og om Mortens problemer (med et alkoholmisbrug, red.) Jeg blev ked af det og vred over at gennemleve det igen. Jeg blev overvældet af følelser, og der gik lang tid, før jeg kunne rejse mig,” siger hun.

”Jeg blev ret syg og var syg længe. Jeg havde feber og kunne ikke sove. Det var rigtig hårdt, for her kom alt frem på en gang. Mest af alt var jeg vred. Først på bestemte mennesker, derefter på mig selv. Jeg havde så meget vrede og frustration, jeg skulle af med. Men det er nemmere at bearbejde fra det sted, jeg er nu. Jeg sagde til mig selv: ”Vær med det. It is what it is”.

På en mission for kvinder

Irina Olsen er en kvinde på en mission, og hun går selv forrest, når det gælder om at give kvinder en stemme. Hun vil gøre op med bodyshaming og forskruede skønhedsidealer fra den platform, hun taler fra i dag. Også selv om hun møder modstand.

”I den branche, jeg er i nu, står jeg for to ting: Udseende og holdninger. Jeg repræsenterer kvinder med bagdel, fylde og holdninger. Men det er også de to ting, jeg får mest tæsk for. Jeg har det enormt svært ved, at nogle brands ikke vil associeres med mig. De siger: ”Vi vil ikke associeres med kvinder, der siger noget, og som ser ud på en bestemt måde.” Jeg vil kæmpe for, at man inkluderer flere. Mange brands siger, at de vil appellere til alle kvinder, men når man kigger på deres Instagram, ser man en helt anden type. Det er der, mine reaktioner kommer fra. Det kan ikke være rigtigt i 2020,” siger hun.

Bliver du decideret dømt ude på grund af dit udseende?

”Jeg får at vide, at jeg er for vulgær. At danske kvinder ikke kan relatere til mig. Men jeg kan ikke gøre for, hvordan jeg ser ud, Jeg er født sådan her. Min kamp er blevet større, den er blevet større end mig. Det er på tide, at det her rykker i den rigtige retning, og man ser nu, at kvinder som Cardi B, der er tidligere stripper, og Kim Kardashian får mere indflydelse. Influencerbranchen er blevet mere inklusiv. Men var Cardi B startet i Danmark, havde hun aldrig fået lov til at blive så stor, som hun er nu,” siger hun og tilføjer:

”Jeg lavede jeg en stor kampagne med Oslo Skin Lab, hvor jeg viste dem et billede af mig i badedragt. Det syntes de var fedt. Endelig var der nogen, der forstod hvad jeg vil!”

Med en kvart million følgere på Instagram og en blog, der er en af Danmarks mest læste, er Irina Olsen opmærksom på, hvad hun sender ud, understreger hun. Holdninger er godt, men hun nægter at kloge sig på noget, hun ikke ved noget om, som hun ofte kunne gøre, dengang hun havde svært ved at sige fra. Man skal være sit ansvar bevidst.

”Når noget sker i verden, får jeg ofte henvendelser, hvor jeg bliver bedt om at sætte fokus på det. Jeg kan måske godt give en lille omtale, men jeg skal ikke kloge mig og skrive, hvad jeg synes om Corona, om mundbind etc. Min profil er MIN, og jeg kan skrive, hvad jeg vil. Men med så stort et publikum, som jeg har, kan jeg ikke sige hvad som helst.”

FOTO: Henrik Adamsen/GO Beauty ©

Forretningsdrømme og beautypassion

Der gik ganske få år, fra Irina Olsen som højgravid besluttede sig for at lave sit eget beautybrand til hun i dag står med en hel serie af makeupprodukter, der forhandles i Matas og Magasin under navnet Irina the Diva. At være programmeret fra barnsben og blive indpodet med disciplin, giver nemlig ikke bare usikkerhed, men også vedholdenhed.

”Jeg har altid vidst, at jeg ville være forretningskvinde, for jeg bearbejder information meget hurtigt og bruger det til noget. Jeg forstod for alvor, at min hjerne var på det spor, da jeg gik på mit markedsføringsstudie. Jeg var sulten efter hele processen omkring at være iværksætter og timingen var den rette,” siger hun. At det blev beauty, der blev hendes første forretningseventyr, er ikke tilfældigt. Fra barnsben har hun fulgt sin mormor, der elskede at pynte og sminke sig, og da hun som 18-årig fik job i den lokale Superbrugsen i Hørsholm, brugte hun 8000 kr. af sin første løn på cremer i Matas. For det første havde hun en vild betagelse af makeup, for det andet havde ingen rigtig lært hende om økonomi. Med mange års problemhud, testede hun produkter på sig selv for at komme det til livs.

”Jeg havde en vanvittig fascination for makeup, og jeg måtte bare eje det. Jeg influencede med mig selv, kan man sige, haha. Da jeg arbejdede i Superbrugsen i Nivå, drømte jeg om Matas. Om at min makeup kunne købes i deres butikker. Derfor var det også helt vildt, da jeg en dag så en stand med min egen makeup i netop den Matas butik i Hørsholm, hvor jeg havde brugt hele min løn på creme. Somme tider går jeg stadig i Matas bare for at kigge på min makeup, haha. Indse, at den virkelig står der på hylden,” siger hun.
Planen er at udvide imperiet, fortæller hun. Primært med flere produkter, for som perfektionist skal det være de rette produkter med den rette timing.

”Jeg går hele tiden og tænker på det næste. Jeg har post-its over det hele og vågner om natten og noterer ned. Det næste er flere produkter, for nogle gange skal man justere lidt. Jeg kunne have lavet mange flere produkter, men så har timingen eller mavefornemmelsen ikke været der. Jeg er helt vildt perfektionistisk, og når det gælder mine produkter, skal det være perfekt. Det samme med min bog. Til sidst sagde forlaget: Nu ER det altså sidste rettelse.”

Man kan aldrig presse sig selv for meget

Egentlig var det meningen, at i år var året, hvor Irina Olsen skulle slappe af. Passe bedre på sig selv. Men så endte det alligevel med at blive et hektisk år med bogudgivelse, produktudvidelse og en mand, der deltog i Vild med Dans. Planen er nu, at det skal være næste år, hun slapper af. Men det er svært, når man brænder for det man laver og faktisk godt kan lide at presse sig selv.

”Der vil altid være områder, hvor man fejler. Det kan ikke lade sig gøre altid at være både en god mor, kæreste og karrierekvinde. Lige nu prøver jeg at være en god forretningskvinde. Jeg kan lide at bruge hver dag, jeg har. Nogle gange er det bare at ligge på sofaen og se Dynasty (Dollars, red.). Andre gange at arbejde fra morgen til aften. Jeg kan mærke, når jeg virkelig skal presse på. Fra min skøjtetid ved jeg, at der er en grund til, at nogle falder fra. Det er, at de ikke presser sig selv til det yderste. Der er ikke noget galt i at presse sig selv hårdt. Hvornår det er nok? Det er aldrig nok.”

Når man er faldet en del gange, og rejser sig gang på gang, hvordan sørger man for ikke at blive liggende?

”Jeg er lidt spirituel og tror, der er en mening med ting. Da det var virkelig slemt med reality, tænkte jeg: Det kan ikke være rigtigt, at det skal fortsætte. Det bliver nødt til at blive bedre. Hvis man står i en situation, som vi alle kommer til på et tidspunkt, når det hele bare er lort, hvad gør man så?”

Irinas mantra er:Der kommer til at være noget, der ændrer sig. Tag en dag ad gangen. Det forbliver ikke det samme. Jeg kommer igen, fordi jeg gerne vil det her liv. Tage denne ene chance, vi har.”
 

Irinas Olsen optræder på GO Beautys seneste forside.

Læs hele det eksklusive interview med Irina Olsen i GO Beauty magasinet og få samtidig Irinas yndlingsprodukter og gode tips. Køb det her >> 

Kom med backstage og se hvordan forsiden og billederne blev til med det bedste makeup- og stylingtips. KLIK HER >>

Bogen ‘Jeg rejser mig hver gang’ udkom i oktober 2020 og kan købes i bl.a. Bog&Idé til 249,95 kr.

Tilrettelæggelse: GO Beauty
Foto: Henrik Adamsen
Tekst: Eva Kristine Brünnich
Hår- og makeupartist:
Kasper Andersen
Makeup: bareMinerals
Hår: Amika og Cloude Nine
Stylist: 
Anja Camilla Alajdi
Styles fra forsiden: Designer Remix, Birgitte Herskind, Modström og Alaiä
Assistent: Victoria Babenko


Du kan få flere skønhedstips på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet. Du kan købe det nye nummer af GO Beauty i udvalgte COOP, 7-Eleven, kiosker og supermarkeder i hele landet eller lige her >>

Du kan også følge GO Beauty på:
FACEBOOK @gobeautydk INSTAGRAM @gobeautydk YOUTUBE GO Beauty
Share.

About Author

Comments are closed.