Retinol: Mirakel-ingrediensen alle taler om

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Retinol er en af tidens mest omtalte skønhedsingredienser. Men hvad er så særligt ved denne populære og effektive ingrediens, hvordan skal den bruges, og hvordan kan den hjælpe dig?

Hvad er retinol?

Retinol er en retinoid – en form for A-vitamin – og et af de bedste bud, når det gælder aldersbekæmpelse af huden.
Retinol øger cellefornyelsen, reducerer fine linjer og rynker, udjævner misfarvning og giver en mere ensartet hudtone. Desuden stimulerer retinol huden til at danne mere kollagen, hvilket gør huden mere fast og ung at se på. Retinol kan også hjælpe med at reducere akne og ar og forhindre at døde hudceller tilstopper porerne.

Retinol kan hjælpe på det meste, men det er vigtigt at bruge det med omhu.

Hvordan bruges retinol?

Retinol er en ingrediens, jeg selv tyr til, når det gælder højeffektiv hudpleje. Men det er vigtigt at forstå at retinol ikke er et quickfix, men derimod et produkt, hvor det er vigtigt at starte gradvist op. Huden skal vænne sig til A-vitamin og langsomt, men sikkert, opbygge en tolerance.
Du finder retinol i forskellige styrker i både cremer, serummer og olier. Heldigvis for det, for det er ikke alle der kan tåle en høj koncentration fra start. Derfor er det ekstra vigtigt at få en korrekt vejledning fra en kosmetolog ud fra din hudtilstand, inden du begynder at anvende det hjemme.
Da man langsomt skal opbygge en tolerance, starter man med at anvende det 2 gange om ugen, derefter hver anden dag og til sidst hver dag. Det kræver tålmodighed, fordi der kan gå uger og faktisk op mod 3 måneder, før din hud er helt tilvænnet.
I den periode er det helt almindeligt at opleve rødme, afskalning eller små bumser, men det ophører igen, så snart huden har opbygget en tolerance.

Hvornår skal jeg påføre retinol?

Retinol er et produkt, der skal indgå i din aftenrutine. Retinol er lysfølsomt og nedbrydes af UV-stråler og er derfor ikke velegnet til at bruge i dagtimerne. Retinol gør også din hud mere sart i solen, og derfor er det ekstra vigtigt at bruge solcreme HVER DAG! Solskader kan også hurtigt ødelægge dine fremskridt og resultater og føre til både hyperpigmentering, misfarvning af huden og hurtigere nedbrydning af kollagen.

Hvem kan bruge retinol?

Retinol kan bruges af alle hudtyper og kan hjælpe på mange problematikker – fra moden hud, der mangler fasthed, til en fedtet hud med tendens til urenheder.
Retinol er en af få videnskabeligt dokumenterede ingredienser, der har stor effekt på kollagenproduktionen i huden. Retinol virker som en slags cellekommunikator, der får hudcellerne til at opføre sig som unge og friske celler, og på den måde begynder hudcellerne at forny sig hurtigere end normalt. Det skaber mere fasthed i huden og udglatter linjer og rynker.
Retinol arbejder også på overfladen ved at udjævne farveforskelle, mindske porerne og reducere synlige ar efter f.eks. akne. På den måde skabes en mere ensartet blød hud med masser af glød.

The Ordinary Retinol 0.5% in Squalane. 30 ml. 79 kr.

Udover Retinol, indeholder denne serum også squalane, der har en fugtgivende egenskab, som gør at huden ikke udtørrer. Når man bruger produkter med Retinol, er det vigtigt at vide at det er en yderst kraftig ingrediens, som kan være årsag til irritationer i huden. Derfor kan det være vigtigt at man opbygger en tolerance for produktet ved gradvist at opbygge brugen af det.

Dermalogica Dynamic Skin Retinol Serum. 30 ml. 769 kr.

Dynamic Skin Retinol Serum er et effektivt og hurtigvirkende retinoidserum, der reducere ældningstegn. Serummet er beriget med et kraftfuldt 3,5% retinoidkompleks og fugtgivende ingredienser, som bl.a. øger hudens kollagenproduktion, stimulerer cellefornyelsen oggenopbygger huden.
Dynamic Skin Retinol Serum skal anvendes om natten og ved fast brug, vil du kunne opleve synlige forbedringer på bare 14 dage.

Retinol Eye Creme. 15 ml. 599 kr.

En virkelig kraftfuld øjencreme med indkapslet retinol, som har en lysnende effekt på mørke partier rundt om øjnene. En kombination af retinol, NeoGlukosamin og peptider stimulerer cellefornyelsen, opstrammer huden og minimerer rynker. Når disse ingredienser arbejder sammen, styrker de sarte øjenomgivelser og giver ny spændstighed til huden, som har mistet sin fasthed.

Exuviance Professional forhandles kun på landets skønhedsklinikker. Se klinikker her >>

Sanzi Beauty Anti Age Retinol Mask. 1 stk. 40 kr.

Denne sheet maske er en anti-aging ansigtsmaske, som er spækket med retinol og B3-vitamin, der er med til at styrke hudbarrieren og kollagendannelsen, forbedre og bevare hudens smidighed samt mindske fine linjer og rynker. Ikke nok med det, er ansigtsmasken spækket med antioxidanter og vitaminer, der beskytter huden mod frie radikaler.

Retinol findes som fast inventar på manges produkthylde derhjemme. Er du endnu ikke kommet i gang, vil jeg anbefale dig at starte – du vil ikke fortryde det.

6 gode råd til brug af retinol:

  • Start gradvist op. Det er vigtigt, at huden langsomt vænner sig til retinol. Gør den ikke det, vil man opleve irritation, kløe og kraftig afskalning.
  • Påfør altid dit produkt om aftenen – det er ærgerligt at miste den gode effekt, fordi man anvender det om dagen.
  • Husk solcreme HVER DAG! Jeg anbefaler faktor 50 i sommerperioden og faktor 20 i vinterhalvåret.
  • Brug en god fugtighedscreme efter din retinol. Det vil opretholde en god fugtbalance i huden og sørge for, at huden ikke bliver tør.
  • Skulle du opleve en let afskalning af huden i opstartsfasen, er det vigtigt at binde hænderne på ryggen og ikke pille i det. Lad det falde af naturligt.
  • Fasthold din nye gode rutine! En enkelt påsmøring fjerner ikke dine rynker natten over.

Hav tålmodighed – det betaler sig!

Share.

About Author

Comments are closed.