Skab looket fra forsiden med Petra Nagel

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Forsidelooket med tv-vært Petra Nagel er med fokus på hendes smukke, brune øjne og masser af glow i huden. Petras naturlige krøller har fået ekstra kærlighed ved hjælp af både glatte- og krøllejern.

Stærke øjne, glødende hud og masser af krøl

GO Beautys smukke forside look med Petra Nagel er kreeret af hår- og makeupartist Nina Larsen, der har brugt hårprodukter fra Sebastian Professional og ghd samt makeupprodukter fra Ilia.

Klik på videoen og kom med backstage og se hvordan forsiden er blevet til…

 
Petras hår er kendetegnet ved hendes smukke, naturlige krøller. Dem, der har krøller, vil som regel gerne have glat hår – og omvendt. Men tendensen er nu, at det er meget moderne med krøller, og der er hun jo heldig. Det er nemlig de naturlige krøller, og ikke så meget det organiske look, der er meget oppe for tiden.

Sebastian Twisted Curl Spray. 100 ml. 260 kr. Sebastian Twisted Curl Cream. 145 ml. 280 kr. Sebastian Dark Oil Mist. 200 ml. 260 kr.

Defineret krøl

Jeg glattede håret på toppen med dyb sideskilning med ghd Platinum+, og jeg sprayede derefter Twisted Curl Reviver Spray på længderne for at give et mere spændstigt krøl. Derefter brugte jeg ghd Curve Tong Classic Curl for at skabe et mere defineret krøl i Petras eget naturkrøl. Jeg separerede krøllerne for at opnå et naturligt look ved at bruge Twisted Curl Magnifier Cream, og sprayede let hen over håret med Silkening Fragant Mist begge fra Sebastian, for at tilføre håret ekstra glans uden at tynge håret. Afsluttede med ghd Final Fix Hairspray.

Ghd Platinum+ er den nyeste styler fra ghd. Styleren med den avancerede ultrazone teknologi forudser og beregner hårets behov, og garanterer en optimal og konstant temperatur på 185 grader under hele stylingen. Den bedste styler er nu blevet endnu bedre! 1.999 kr.

Glans til håret

Jeg vil altid anbefale varmebeskyttelse, inden man går i gang med at bruge et glattejern. Tag en tot hår, spray lidt varmebeskyttelse på totten og så kan du bruge glattejernet. Du får et flottere resulatet samtidig med, du passer på dit hår. Jeg er glad for det produkt, der hedder Sebastian Trilliant, som beskytter og tilfører naturlig glans til håret. På Petra brugte jeg en kombination af glattejern og krøllejern. Jeg glattede ovenpå for at det ikke blev for voldsomt, og så krøllede jeg længderne. Det er for at give det lidt mere kant og gøre det lidt mere grafisk i fronten.

Ghd Final Fix HairSpray. 400 ml. 239 kr. Sebastian Trilliant Thermal Protection and Shimmer Complex. 150 ml. 260 kr. Ghd Curve Soft Curl Tong. 1.399 kr.

Et godt tip til krøllerne

Hvis du laver krøller, bør du egentlig holde krølle- eller glattejernet om hver hårtot i 20 sekunder. Det er en meget god huskeregel – særligt, hvis du har meget glat hår. Ligeledes er det meget vigtigt at lade krøllen køle af, inden du evt. roder op i håret, eller friserer krøllen. Så holder din smukke styling meget længere!

Lækker hud med glød

Jeg startede med et godt, fugtet grundlag, for Petra er ikke til det pudrede look – hun er meget til det naturlige glødende. Jeg brugte True Skin Serum Foundation, som virkelig er god og meget nem at arbejde med. Den blendede så fint ind i hendes hud og gjorde hendes hud fin, men samtidig glødende. For at tilføre mere glød brugte jeg Liquid Light Serum Highlighter på øjenlåg og kindben samt blush i dushe farve fra Essential Face Palette ’Summer’. Det forbedrede Petras hud, men på en naturlig måde. Og så brugte jeg en lille smule True Skin Serum Concealer under øjnene.

Ilia Radiant Translucent Powder SPF 20 fastholder og forlænger resultatet af din makeup og giver en naturlig udstråling. 289 kr. True Skin Serum Foundation. 459 kr. Liquid Light Serum Highlighter. 369 kr.

Naturligt, lækkert look

Når man kigger på Petras ansigt, er der fokus på hendes fine øjne, og de skaber karakter med kombination af hendes bryn. Hun er en meget naturlig pige, så looket skulle passe til hende. Men hendes brune øjne gør, at jeg sagtens kunne lægge lidt kraftigere makeup på øjnene uden, det ser sminket ud. Det er en blød form for smokey eyes, som passer til hverdagen. Jeg lagde derfor en naturlig makeup med fokus på øjne. Naturlige øjenskyggefarver og tonet sort eyeliner for at tætne vippekanten. Så lagde jeg Limitless Lash Mascara på de nederste vipper samt ekstra lag på de øvre vipper for at skabe ekstra volume. Jeg lavede en naturlig shading i hendes ansigt og hendes læber lod jeg være naturlige og ”læbefarvede” med Color Block Lipstick ’Wild Rose’.

Ilia Color Block Lipstick, Wild Rose. 239 kr. Limitless Lash Mascara, After Midnight. 239 kr. Essential Face Palette, Summer. 359 kr.

Smokey eyes

Jeg plejer at putte lidt på ad gangen, og så skifter jeg fra det ene øje til det andet. Jeg laver aldrig et øje helt færdigt, for så følges processen ikke ad på de to øjne. Jeg starter på øjenlåget med at tone – lidt ad gangen. Man skal passe på med at komme for meget på til at starte med. På Petra lagde jeg faktisk en del øjenskygge, men jeg tonede kanterne og gjorde det blødt, så det så ikke ud af meget. Det skulle jo være et naturligt, lækkert look. Jeg brugte Essential Shadow Palette ’Prima’.

Ilia True Skin Serum Concealer. 299 kr. Essential Shadow Palette, Prima. 369 kr.

Du kan læse mere om Ilia produkterne og se hele udvalget her >>
 


GO Beautys smukke forside look med Petra Nagel er kreeret af hår- og makeupartist Nina Larsen, der har brugt hårprodukter fra Sebastian Professional og ghd og makeupprodukter fra Ilia. Nina Larsen 20 års erfaring som professionel inden for couture og makeup for både fashion, tv og masse af danske artister. Nina er International Artist for Sebastian Professional. Hun er igen i år hår- og makeupartist på ’Vild med dans 2019’, hvor hun er ansvarlig for looket af Sarah Grünewald og er også chef makeupartist hårstylist på dette års X-Factor på TV 2.
 

 

Læs hele interviewet med tv-vært Petra Nagel og få flere tips og tricks til looket i det nye nummer af GO Beauty. Køb det lige her eller i udvalgte COOP butikker, 7-Eleven, MENY, supermarkeder og kiosker i hele landet.

Tilrettelæggelse: GO Beauty
Foto: Jonas Jensen
Hår og makeupartist: Nina Larsen
Stylist: Otilia van Pold

 
Du kan få flere skønhedstips på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet. Du kan købe det nye nummer af GO Beauty i udvalgte COOP, 7-Eleven, kiosker og supermarkeder i hele landet eller lige her >>

Du kan også følge GO Beauty på:
FACEBOOK @gobeautydk INSTAGRAM @gobeautydk YOUTUBE GO Beauty
Share.

About Author

Comments are closed.