FEDTCELLER: Vi bander dem tit langt væk

Celler er forunderlige, celler er forskellige, og celler agerer ofte ud fra, hvor i kroppen, de sidder. Vi tager hul på en serie, der gør dig klogere på dine celler og lægger ud med dem, vi hader allermest: Fedtcellerne

Fedt er fedt, det kan sidde forskellige steder på kroppen, og det er svært at komme af med. Sådan tænker de fleste af os, og vi forbinder fedt med noget, der kan gøre os kede af vores krop.
Men sandheden er, at fedt netop ikke bare er fedt. Der findes forskellige slags fedt, og noget af det kan vi faktisk slet ikke undvære, mens andet ville være bedst for os ikke at have.

Hvad er fedt?

Fedtvæv eller kropsfedt er en betegnelse for det løse bindevæv, der består af fedtceller. Vævets funktion er at lagre energireserver i form af fedt, men også at polstre og varmeisolere kroppen.
Hos mennesker sidder fedtvævet lige under huden, hvor det har en isolerende funktion, og rundt om de indre organer, hvor det placerer sig som fedtdepoter og beskytter kroppen mod stød og slag. Men egentlig er fedtvævets vigtigste funktion at opbevare de såkaldte lipider, som ved forbrænding kan omdannes til den energi, vi skal bruge for, at organismen fungerer, når vi fryser eller mangler føde. Hvis vi gennem en længere periode indtager
flere kalorier, end vi forbrænder, oplagres de overskydende kalorier i kroppens fedtdepoter, indtil vi skal bruge dem. Det betyder, at vi bliver overvægtige.

Fedt kommer i flere varianter

Så langt så godt. Fedtvæv har flere funktioner, og mens fedt gør godt, gør for meget fedt altså ondt.
Nu bliver det lidt mere kringlet. For fedt er ikke bare fedt. Kroppens fedtceller kan opdeles i de hvide og de brune. Og det er her, det bliver interessant, når vi taler muligheder for at kunne behandle overvægt og kurere fedme.

…Men det hvide fedt kan også noget

Umiddelbart virker det som om, at alle vil vinde det store lotteri om det brune fedt, men i virkeligheden kan vi bedre undvære det brune end det hvide fedt. De hvide fedtceller er nemlig med til at producere de hormoner, som sender signaler til hjernen om, at vores fedtdepoter er fyldte og dermed sænke appetitten.
Virker det ikke, som det skal, registrerer hjernen, at vi mangler fedtdepoter, og så bliver vi sultne, selv om vi lige har spist, og spiser noget mere. Så i virkeligheden handler det ikke om at komme helt af med de hvide fedtceller eller at erstatte dem med brune, men om at vi ikke får for mange af dem.

Slankekure krymper cellerne

Det er som sagt de hvide fedtceller, der sætter sig om maven, på lårene, i taljen og under hagen.
Vi bestemmer ikke selv, hvor fedtet sætter sig, for det er både genetisk og hormonelt betinget. Til gengæld kan vi selv være med til at bestemme, hvor store, fedtcellerne bliver.
For når vi taber os, betyder det ikke, at fedtcellerne forsvinder, de bliver bare mindre.
Antallet af fedtceller hos voksne er stabilt, og når vi taber os som en del af en slankekur, har vi stadig det samme antal fedtceller, som inden vi tabte os, de er bare krympet. Dermed er det størrelsen af fedtcellerne, der varierer afhængig af din vægt, og groft sagt kan man sige, at de blot ligger og venter på at blive fodret, så snart du igen indtager for mange kalorier over en længere periode.

Fedtceller kan fryses eller suges væk, men…

Skal man af med fedtcellerne, så de ikke kommer igen, skal der derfor skrappere metoder til. Både fedtsugning og fedtfrysning kan dræbe fedtceller og sørge for, at de aldrig kommer igen.
Men selv om det lyder forjættende, er det ikke helt så enkelt. Det er nemlig vigtigt at holde sig for øje, at hverken fedtfrysning eller fedtsugning er en slankekur, og hvis det gælder om generelt at slanke sig, er en slankekur vejen frem.
Begge behandlinger er en metode til at fjerne uønskede fedtdepoter hos personer, som trods en sund livsstil og normal vægt ikke kan komme af med den lille topmave eller ridebukselårene.
Målet et at skabe mere harmoniske kropsformer. Ved en fedtfrysning fryses fedtcellerne ”til døde” ved hjælp af en stor applikator, mens en fedtsugning er en mere invasiv proces, hvor fedtcellerne suges bort under lokalbedøvelse eller fuld narkose. Fælles for behandlingerne er, at fedtcellerne destrueres og ikke kommer igen

Betyder det så, at fedtet ikke kommer tilbage? Det lange svar er nej. For selv om fedtcellerne er destrueret, kan du sagtens blive tyk igen, hvis du igen giver den alt for meget gas med dit kalorieindtag og tager 10-15 kilo på. De fedtceller, du har tilbage i området, kan nemlig blot vokse sig større lige som de gør, hvis de er krympet efter en slankekur.

Resultat af en behandling med Coolsculpting/fedtfrysning.