TEST: Se resultatet af 10 uger på NUPO

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

En lang historie kort: Jeg tog omkring 40 kilo på, da jeg ventede min søn. Det er tre år siden, han kom til verden, og jeg har ikke kunnet finde overskud, energi eller vilje til at tabe mig de sidste kilo, der bare blev ved med at sidde som en tung byrde – både fysisk og mentalt. Og derfor sagde jeg for lidt over 10 uger siden ja til at forsøge mig med en pulverkur i ja, 10 uger. Og hvordan er det så gået? Læs med her!

”Jeg ville gøre det igen til hver en tid!”

Men vigtigst af alt handlede det naturligvis om at vise mig selv, at NU skulle der ske noget! Nupo var en form for sidste løsning for mig, for jeg har været igennem en del halv-sløje slankekure med ”skru lidt ned her, kun spise sukker om lørdagen, mere salat” osv. Men intet af det kunne jeg holde. Og når man har været led og ked af sin krop i snart fire år, så var denne løsning præcis den rigtige for mig. Det skulle gå hurtigt, være effektivt, være nemt – og måtte ikke være tidskrævende. Bum!

Se videoen hvor Katrine fortæller om sit 10 ugers forløb på Nupo kur.

Der var en del, der grinede, da jeg informerede dem om, at jeg nu skulle lægge min mad på hylden for at gå all-in på fuldtid-NUPO – og endda i 10 uger. De grinede af nok mange årsager. Reaktionerne var alt fra ”det har du da ikke brug for” og ”hvorfor spiser du ikke bare sundt” til ”det er en usund måde at tabe sig på” og ”du tager bare det hele på igen!” Og hver gang, jeg hørte det, kunne jeg mærke motivationen vokse i mig. For kender man mig ret, så ved man, at jeg bliver stærk i modgang. Min rygrad bliver pludselig ubrydelig, og jeg skal faneme nok vise hele verden! Eller i hvert fald dem, der ikke tror på mig eller på projektet.

Alle bakkede mig op

Det HAR været hårdt! Men det er ikke savnet efter mad, der har gjort det hårdt. Det er alt det, jeg valgte at sige nej til på grund af denne kur. Jeg har ikke været ude at spise, jeg har ikke drukket vin, jeg har været til en konfirmation, hvor jeg shakede min mad på toilettet. Jeg har taget en bid af min søns frikadelle, vendt mig om og spyttet det ud i en serviet. Jeg har smagt på sovs uden at smage på sovs. Jeg har tygget i en agurk og på en sukkerfri halspastil, mens mine kollegaer har siddet og smovset virkelig god mad fra kantinen. Dét er dæleme ikke sjovt. Men ved I hvad, det er til at holde ud. Da jeg havde tabt mig de første fem kilo på relativt kort tid, vidste jeg, at det her 10-ugers pulverforløb ikke ville blive det store problem. Min kæreste har bakket mig 100 procent op, mine forældre har passet sønnike, når træningen kaldte, og jeg har fået lov til at te mig, som jeg ville. Alle gav hånd på, at de 10 uger skulle overstås.

Og selv om jeg nu er færdig og kan spise helt normalt igen, så er der sket en mental ændring i mig. Jeg er blevet superbevidst om, hvad jeg propper i munden – og hvor store portionerne er. Jeg tæller ubevidst i kalorier, og jeg er ved at få styr på, om broccoli eller blomkål er bedst for mig. Den slags har jeg ALDRIG skænket en tanke før. Det er netop derfor, at jeg forstætter med Nupo nogle uger endnu. Ikke fuldtid, for min aftensmad skal på banen igen. Men alt bliver lavet og tilberedt med fornuft. På en sund og naturlig måde.

Resultatet:

MINE MÅL FRA START TIL SLUT RESULTAT
Talje:  91 cm. 82 cm. – 9 cm.
Overarm: 36 cm. 30 cm. – 6 cm. (x2)
Hofte: 119 cm. 106 cm. – 13 cm.
Læg: 45 cm. 41 cm. 4 cm. (x2)
Centimeter tabt i alt:     – 32 cm. 
Vægttab i alt:      18,1 kilo

 
Lad os lige få styr på de typiske reaktioner:

1. DET HAR DU DA IKKE BRUG FOR!
Det er egentlig noget af det allermest irriterende, når andre mennesker skal informere en om, hvad man skal og ikke skal. Jeg tror måske, jeg har været sådan selv, når veninder har fortalt mig, at de skal på en form for kur. Jeg har helt sikkert sagt det i høflighed, men nu ved jeg, hvor malplaceret og forkert, det er. Og eftersom jeg har forsøgt mig med andre former for vægttab, som aldrig har fungeret, så virkede det bare som det helt rigtige for mig. Det fede er jo, at jeg bestemmer, hvad jeg har brug for, for det er min krop.

2. HVORFOR SPISER DU IKKE BARE SUNDT? 
Hvis bare det var så simpelt… Jeg spiste faktisk sundt og varieret, men jeg blev ikke lettere af den grund. Jeg havde ondt i min krop, gik til fys konstant og kunne ikke tage mig sammen til at starte på træning. Det var nu altså heller ikke bare lige fem hurtige kilo, jeg skulle tabe, for havde det været det, så havde jeg helt sikkert taget mig sammen, spist ordentligt, gået nogle lange ture osv. Men at skulle tabe så mange kilo (ca. 20!) – det er ganske uoverskueligt. Og bare lige for at gøre det helt klart: Jeg ville gøre det igen til hver en tid. Men jeg håber dog ikke, det nogensinde bliver nødvendigt.

3. DET ER EN USUND MÅDE AT TABE SIG PÅ!
Siger hvem egentlig? Jeg er godt klar over, at der er mange, der har den holdning til Nupo og pulverkure. For ja, det er da underligt at fylde sig med pulver i så mange uger. Men! Alt er testet i hoved og mås, og der er flere læger, der utallige gange har udtalt, at det på ingen måde er skadeligt. Det indeholder alle de vitaminer og fibre, kroppen har brug for. Jeg hørte faktisk en podcast inden, jeg gik i gang – om Nupo. For ja, jeg havde måske nok identiske fordomme. Men her sad en ernæringsekspert og en læge, og begge sagde utallige gange, at det ikke var usundt ellers skadeligt for kroppen. Dog er der en grund til, at Nupo selv anbefaler denne kur i max otte uger. Kroppen begynder simpelthen at kede sig, og det mærkede jeg også. Jeg gad ikke mere efter otte uger. Men det var en mental ting – ikke på grund af underernæring eller lign. Det handler om at mærke efter! Nogle kroppe kan klare det – andre kan ikke. Min krop kunne, og det er jeg evigt taknemlig for!

4. DU TAGER JO BARE DET HELE PÅ IGEN!
Altså, det er helt og aldeles op til mig selv. Jeg valgte netop at træne samtidig med den bagtanke, at når Nupo var overstået, ville jeg være så glad for at træne, at jeg nærmest ville være afhængig. Og hurra, det lykkedes! Jeg træner stadig, og jeg bliver ved med at træne. Gerne 3-4 gange ugentligt, for jeg elsker den reformer-træning hos Energii. Ja, det koster mere end et fitnesscenter-abonnement, men til gengæld er det effektivt, der er instruktører, der passer på dig – og der er altid god stemning og opbakning.

Min diæt er også lavet om. Jeg er blevet meget bevidst om, hvad jeg har gået og proppet maven med. Chips, chokolade, kiks – alt det er fortid. Og som status er lige nu, fortsætter jeg lidt endnu med 3-4 Nupo måltider om dagen (ja, jeg synes stadig, samtlige shakes smager mega godt!), og så indfører jeg ligeså stille min aftensmad, min frokost og min morgenmad. Men jeg mærker efter hele tiden, og lige nu føles det som den rigtige måde at gøre det på. Så nej, der ryger ikke 18 kilo på igen. Nogensinde!

TIPS & TRICKS
MILKSHAKE / ISFRAPPE: Brug 200 ml. vand i stedet for 300 ml vand i din shake, hæld den færdigblandet shake op i en blender og tilføj 3-4 isterninger og blend sammen. Det giver en iskold, lækker og læskende slushice-agtig konsistens for kun ca. 100 kcal.
 >> Læs mere om Nupos produkter <<

 
HVILKEN KUR VAR JEG PÅ? 

Nupo Diet. Verdens første, og i øvrigt også mest gennemtestet og veldokumenteret, VLCD diæt.
Nupo (= NUtritional POwder) Designet som en fuld kost-erstatning, der med 6 breve om dagen giver ca. 700 kcal, men sikrer alle de vitaminer, mineraler, fibre og proteiner, kroppen har brug for. Og lige nøjagtig nok kulhydrater til, at kroppen ikke udtørrer musklerne for kulhydrater – hvilket vil medføre tab af muskelmasse, men for lidt til at kroppen kan bruge det som primær energikilde. Når man er i et sådan kalorie- og kulhydrat underskud, begynder kroppen at lede efter andre kilder til energi – det finder den i lagret fedt. Tilstanden, hvor kroppen bruger lagret fedt som primær brændstofkilde kaldes for ketose. Ketose har en stor del af årsagen til, at Nupo giver hurtige resultater.

>> GO Beautys tester Nupo i 10 uger. Følg med her på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet, hvor vi følger Katrines vægttab. <<

Læs Katrines forløb af Nupo kuren uge for uge:

>> Min første uge med pulvermad
>> Uge 2 og 3
>> 5 uger på pulverkur
>> 9 uger er gået – 1 uge tilbage

Du kan få flere skønhedstips på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet. Du kan købe det nye nummer af GO Beauty i udvalgte COOP, 7-Eleven, kiosker og supermarkeder i hele landet eller lige her >>
Du kan også følge GO Beauty på:
FACEBOOK @gobeautydk INSTAGRAM @gobeautydk YOUTUBE GO Beauty
Share.

About Author